Når Kommunalbestyrelsen godkender det kommunale budget, så fastsætter de også skatter.

Skatteprocent 

Kommuneskatten er fastsat til 24,6 %

Kirkeskatten er på 0,80 %

 

Ejendomsskat

Som ejer af en ejendom skal man betale ejendomsskatter.

Hvornår:

Ejendomsskatterne opkræves i 2 rater.

  • 1. rate forfalder den 1. februar - sidste rettidige betalingsdato er 1. februar.
  • 2. rate forfalder den 1. august  - sidste rettidige betalingsdato er 1. august

Ejendomsskattebilletten udsendes en gang om året - omkring den 15. december.

Sammen med ejendomsskattebilletten sendes girokort, hvis man ikke er tilmeldt betalingsservice. Der er altid mulighed for at tilmelde betalingen til betalingsservice.

  

Indefrysning af grundskyld

Indefrysningen af stigninger i grundskyld er nu frivillig, og du har mulighed for at framelde ordningen

Eventuelle stigninger i din grundskyld indefryses automatisk indtil 2024. Det betyder, at du kan få udskudt en del af betalingen af din grundskyld til 2024.

Den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld er nu ændret til en frivillig ordning, så du som boligejer kan fra- og tilvælge indefrysning fra 2. halvår 2021.

Fra den 1. maj 2021 har du mulighed for at framelde dig ordningen ved at logge på borger.dk og søge på "indefrysning". 

Du skal være opmærksom på, at du ikke kan fortryde dit fravalg og få din oprindelige indefrysning tilbage. 
Du kan dog tilmelde dig indefrysningsordningen igen fra og med næste grundskyldsrate. Hvis du gør det, vil du kunne få indefrosset eventuelle fremtidige stigninger i grundskylden.

Hvis du framelder dig ordningen
Hvis du framelder dig indefrysningen af grundskyldsstigninger, skal du betale det samlede indefrosne beløb. Det er kun din andel af indefrysningen på ejendommen, der frameldes. Det vil sige, at eventuelle medejere selv skal framelde sig ordningen, hvis de ønsker det.
Du skal være opmærksom på, at du ikke kan fortryde dit valg. Du har dog mulighed for at tilmelde dig indefrysningsordningen igen fra og med næste grundskyldsrate. Hvis du gør det, bliver eventuelle fremtidige stigninger i grundskylden igen indefrosset.

Hvis du ikke framelder dig ordningen
Hvis du ikke gør noget, fortsætter ordningen som hidtil. Eventuelle stigninger i grundskylden på din ejendom vil altså fortsat blive indefrosset. Indefrysningen vil også fremover være gebyr- og rentefri.  

Den nye lov står beskrevet i Lov nr. 278 Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter.

Læs mere på Skatteministeriets hjemmeside.

 

Grundskyldspromiller 

Grundskyld opkræves på ejendomsskattebilletten med 25,0 promille.

Grundskyld beregnes kun af grundværdien.

Grundskyld på grundværdier af produktionsjord er 7,2 promille.

 

Dækningsafgiftspromiller

  • 12,5 promille for offentlige ejendommes grundværdi.
  • 12,5 promille for statens ejendommes.
  • 8,5 promille for forretningsejendommes forskelsbeløb.