I Glostrup Kommune har vi stort fokus på at beskytte de personoplysninger, som vi ligger inde med. Det er persondatareglerne, der bestemmer, hvad vi må, og hvad vi ikke må som offentlig myndighed, når det gælder behandling af personoplysninger.
Personoplysninger er enhver form for information om en identificeret eller identificerbar person. Det kan derfor f.eks. være dit navn, cpr.nr., adresse, telefonnummer, e-mailadresse, eller oplysninger om dine økonomiske eller helbredsmæssige forhold.
Persondatareglerne vedrører alle kategorier af borgere, uanset om du er ansat, patient, elev, arbejdsløs, pensionist, skal have nyt pas og kørekort eller lign.

 

Hvorfor ligger vi overhovedet inde med personoplysninger?

For at vi som kommune kan levere vores kommunale services og ydelser har vi brug for at få de nødvendige oplysninger om vores borgere, foreninger, virksomheder, ansatte, samarbejdspartnere mv.
Vi har også brug for at behandle oplysningerne som led i vores arbejde. At behandle oplysninger betyder bl.a. at vi kan modtage, registrere, opbevare, kopiere, journalisere, udskrive, videresende og arkivere oplysningerne.

Hvor får vi personoplysningerne fra?

Nogle oplysninger indhenter vi selv fra andre offentlige myndigheder, registre eller lign., f.eks. indkomstoplysninger fra SKAT eller BBR, og nogle oplysninger sender du til os. Andre oplysninger beder vi dig om, at oplyse til os i forbindelse med, at du f.eks. ansøger om en service eller ydelse.

Dine rettigheder

Du har indsigtsret

Det betyder, at du altid har ret til at få at vide, hvorfra vi henter oplysninger om dig. Du har også ret til at få oplyst, hvorfor vi behandler oplysninger om dig og hvilket lovgrundlag, der gør, at vi har ret til det. Hvis vi videregiver oplysningerne til andre, har du også ret til at få det oplyst. Hvis du ønsker det, har du ret til at få udleveret en kopi af de dokumenter, der indeholder de pågældende oplysninger.
Du har ret til at få berigtiget oplysninger om dig. Det betyder, at hvis du mener, at vi har skrevet forkerte oplysninger ned om dig, så kan du bede os om at skrive det ned, som du mener er rigtigt. Vi kan som offentlig myndighed ikke slette oplysninger, som allerede er skrevet ned, men vi kan altså berigtige oplysningerne, så de kommer til at ligge på den samme sag.

 

Du har ret til at klage

Det kan f.eks. være aktuelt, hvis du ikke mener at have fået de oplysninger, som du har krav på efter reglerne om indsigt; hvis du mener, at vi ikke har behandlet dine oplysninger sikkert; eller hvis du mener, at der uretmæssigt er blevet videregivet oplysninger om dig.
Hvis du ønsker at klage, skal det ske til Datatilsynet på telefon 33 19 32 00, på mail dt@datatilsynet.dk, eller hvis du ønsker at sender oplysningerne sikkert via digital post på www.borger.dk, eller med almindelig post til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.

Hvor længe gemmer vi dine persondata?

Når vi ligger inde med personoplysninger om dig, vil de blive slettet og arkiveret på Rigsarkivet i overensstemmelse med arkivlovens regler. Tidspunktet for det afhænger af, hvilken sagstype og hvilken type oplysninger, der er tale om. Du kan få præcise oplysninger om, hvor længe vi gemmer dine personoplysninger ved at kontakte det enkelte fagcenter i kommunen.

Glostrup Kommune har en databeskyttelsesrådgiver

Som følge af persondatareglerne er vi som kommune forpligtet til at have en databeskyttelsesrådgiver, som skal rådgive os og holde øje med, om vi håndterer personoplysninger på lovlig og sikker vis. 

Du kan derfor altid rette henvendelse til det fagcenter, der behandler din sag, ligesom du også har mulighed for at rette henvendelse til databeskyttelsesrådgiveren, hvis du har spørgsmål til vores håndtering af dine personoplysninger, eller hvis du har mistanke om, at kommunen har lækket persondata eller på anden måde ikke har håndteret dine eller andre personers oplysninger korrekt.

Glostrup Kommunes databeskyttelsesrådgiver kan kontaktes på mobilnr. 23 99 05 19 og mail dpo-d@hvidovre.dk (Ikke sikker email). Du kan ringe alle hverdage kl. 9-12. Du kan også aftale et møde med databeskyttelsesrådgiveren, hvis det er nødvendigt.

Læs mere om hvad databeskyttelsesrådgiveren kan hjælpe dig med.

Hvis du vil vide mere

Læs mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder.

Kontakt databeskyttelsesrådgiveren

Hvis din henvendelsen indeholder følsomme eller fortrolige personoplysninger, kan du skrive sikkert til databeskyttelsesrådgiveren. Du skal logge på med din nem-id, og mailen sendes sikkert og krypteret. Når du skriver via linkene herunder, skal du ikke ændre modtager-adressen. Hvidovre Kommune står som modtager, da vi er flere kommuner, der deles som den samme databeskyttelsesrådgiver. Du skal dog angive, at det drejer sig om en henvendelse vedrørende Glostrup Kommune.

 

Skriv til databeskyttelsesrådgiveren som borger

Skriv til databeskyttelsesrådgiveren som myndighed eller virksomhed

 

 

Hvis din henvendelse ikke indeholder følsomme eller fortrolige personoplysninger, kan du skrive en almindelig mail til dpo-d@hvidovre.dk (men vær opmærksom på, at den hverken er sikker eller krypteret. Dette kræver ikke nem-id.

Kontakt

Databeskyttelsesrådgiver
Andreas Elemér Szöcs Drægert,
Telefontider
Kl. 9-12