Regler og ansvar
Virksomhedsområdet er reguleret af miljøbeskyttelsesloven. Glostrup Kommune fører tilsyn med at gældende love og regler overholdes. På støjområdet tager vi udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for virksomheder.
Grænser for støj
Miljøstyrelsen har fastsat følgende vejledende støjgrænser ved bygningstransmitteret støj målt indendørs:
Virksomheder
50 dB(A): Alle tidspunkter
Kontorer
50 dB(A): Alle tidspunkter
Beboelsesrum
40 dB(A): Dagtimer (alle ugens dage mellem kl. 7-22)
25 dB(A): Nat (alle ugens dage mellem kl. 22-7).
Klag over gener
Er du generet af støj, lugt eller andet fra cafeer, forretninger eller spisesteder, bør du i første omgang kontakte stedets ejer. Hjælper det ikke, kan du sende en mail med dit navn og adresse samt en beskrivelse af problemet og angivelse af placering til: natur.miljo@glostrup.dk