Affald - regler og ansvar
Affaldsområdet er reguleret af miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen.
Ansvar og opgaver
På affaldsområdet er fordelt mellem kommunen, forsyningen og grundejeren:
Priser for affaldsafhentning
Kommunen fastsætter hvert år takster for afhentning af affald, priser for beholdere mv. Se priser hos Glostrup Forsyning og find mere information om de enkelte ordninger på Glostrup Forsynings affaldssider.
Sorter dit affald
Alle husstande i Glostrup skal sortere deres husholdningsaffald i følgende affaldstyper:
- glas
- metal
- pap
- papir
- plast og fødevarekarton
- tekstil
- madaffald
- restaffald
- farligt affald
Farligt affald skal sorteres fra til specialbehandling. Tekstil og emballageaffald som pap, plast, glas mv. skal sorteres fra til genanvendelse og madaffald skal sorteres fra til bioforgasning mens restaffaldet bliver send til Vestforbrænding og til energi og varme. På den måde sikrer vi både at ressourcerne i affaldet udnyttes samt at sundheds- og miljøskadelige stoffer håndteres forsvarligt.
Villaer, rækkehuse og etageboliger skal sortere alle ovenstående affaldstyper fra 1. maj 2022. Kolonihaver skal dog først sortere mad- og restaffald fra maj 2023. Glostrup Forsyning står for den daglige drift af affaldsindsamlingen i kommunen. Se mere om ordningen, beholdere og find sorteringsvejledninger på: www.glostrupforsyning.dk/affald
Afhentning og beholdere
Har du problemer med uafhentet affald eller ønsker du en ekstra beholder til dit affald, skal du kontakte Glostrup Forsyning. De står for den daglige drift af affaldsindsamlingen i Glostrup.
Affaldsøer og affaldsskure
Affaldsskure og affaldsøer med helt eller delvist nedgravede beholdere skal indrettes med ordentlige adgangsforhold og plads til beholdere til alle relevante affaldstyper. Se kommunens faktaark med krav til sortering, afstandsforhold og nøgletal for affaldsmængder på vores side om affaldsplan og regulativ.
Kompost, haveaffald og storskrald
Har du spørgsmål til storskrald, haveaffald eller kompostrabat, skal du kontakte Glostrup Forsyning. De står for den daglige drift af affaldsindsamlingen i Glostrup.
Køkkenkværne er ikke tilladt
Du må ikke anvende køkkenkværn i Glostrup Kommune. I Glostrup bliver madaffald som en del af dagrenovationen kørt til forbrænding på Vestforbrænding. Her bliver affaldet afbrændt og omdannet til energi i form af elektricitet og varme.
Fordele og ulemper ved køkkenkværne
En køkkenkværn sidder under køkkenvasken og kværner madaffald, som derefter bortskaffes med spildevandet. Det kan mindske lugtgener og hygiejneproblemer i hjemmet og ved opsamlingsstedet for dagrenovation. Ligesom det øger brændværdien af det resterende affald til forbrænding.
Til gengæld udnyttes energien i madaffald bedre ved forbrænding og bioforgasning. På renseanlæg med rådnetank bliver omkring 40 % af det organiske materiale ikke udrådnet, men går tabt i udløb og procestank uden at energien bliver udnyttet. Af hensyn til det samlede energiudbytte er det politisk besluttet, at man ikke må anvende køkkenkværne i Glostrup.
Afleverer medicinaffald på apoteket
Medicinaffald er klassificeret som farligt affald i affaldsbekendtgørelsen, og bør afleveres på apoteket, og ikke hældes i vasken eller smides ud med almindelig dagrenovation. Apoteket sørger for, at affaldet destrueres miljømæssigt forsvarligt.
Medicinen bør afleveres til apoteket i den originale emballage, så den kan sorteres korrekt. Brugte kanyler og sprøjter skal afleveres i godkendte kanylebokse, der kan købes på apoteket.
Brugte og delvis tomme insulinpenne skal afleveres enten i original emballage eller en plasticpose. Pennens kanyle skal fjernes og afleveres i en godkendt kanyleboks.
Indsamlet affald i 2020
Hvert år udarbejder vi en kortlægning over de indsamlede affaldsmængder fra husholdninger. Den nyeste er affaldskortlægning 2020.
Den samlede affaldsmængde fra husholdninger består af affald fra kuber, henteordninger og hele mængden fra genbrugsstationerne. Det vil sige, at alt affald afleveret på genbrugsstationen medregnes som husholdningsaffald.
I alle ordningerne blev der indsamlet godt 25.000 tons i 2020, hvilket mere end de foregående år. Når alt medregnes (også eksempelvis haveaffald og byggeaffald) giver det en samlet genanvendelse på 63,9 %.
Ifølge Miljøstyrelsens beregningsmetode kommer kommunen i 2020 op på 42,3 % i genanvendelse. Ifølge Ressourcestrategien skal kommunerne i 2022 nå 50 % i genanvendelse med denne beregningsmetode. Tallene viser, at indsamlingen af træ særskilt på genbrugsstationen giver 16,5 procentpoint de 42,3 % til genanvendelse.