Gravearbejde

Gravetilladelse

Alle, der ønsker at grave i offentlige veje eller private fællesveje, stier, fortove og rabatter skal søge om gravetilladelse hos Glostrup Kommune.

Private, kommunale og statslige veje
Glostrup Kommune administrerer alle kommunale veje, stier, fortove og rabatter samt private fællesveje. Skal du grave, så søg digitalt via Borger.dk. eller på Virk.dk. Få hjælp til det i borgerservice.

Motorveje og statsveje administreres af Vejdirektoratet. Så skal du grave på Motorring 3 eller Frederikssundsmotorvejen, skal du derfor søge om gravetilladelse hos Vejdirektoratet.

Krav til placering og afmærkning
Ved gravearbejder skal området afmærkes som beskrevet i Håndbog for afmærkning af vejarbejder. Ledningsoplysninger skal indhentes i Ledningsejerregistret (LER).

Frist og sagsbehandling
Søg i god tid - normalt behandles graveansøgninger indenfor 8 dage, men i visse situationer kan behandlingstiden være længere. Det kan være, hvis ansøgningsmaterialet er uklart eller der skal indhentes oplysninger fra anden part.

Tilsyn ved større gravearbejder
Ved større gravearbejder vil vi som regel foretage et vejsyn, inden arbejdet kan påbegyndes. Hav altid en kopi af tilladelsen og eventuelle bilag, som du kan fremvise ved tilsyn. Har du spørgsmål vedrørende graveansøgninger og –tilladelser, kan du kontakte os på: anlaeg@glostrup.dk eller tlf. 21 34 14 33.

Adgange (overkørsler) 

Du skal have tilladelse til at etablere, flytte eller nedlægge en adgang/overkørsel.

Søg tilladelse
Send en mail til os på anlaeg@glostrup.dk med følgende oplysninger:

  • Adresse/matrikel: På hvilken ejendom ønsker du at etablere, flytte eller nedlægge en adgang/overkørsel
  • Placering og størrelse: Hvor på ejendommen, du ønsker at etablere, flytte eller nedlægge adgangen/overkørslen og hvor bred den skal være i skel. En enkeloverkørsel er normalt 3 meter. En dobbeltoverkørsel er normalt 5 meter. Vedlæg gerne plantegning.

Når du har fået tilladelse, kan du udføre arbejdet. Følg Glostrup Kommunes overkørselsregulativ. Vi skal som vejmyndighed efterfølgende godkende udførelsen. Hav altid en kopi af tilladelsen og eventuelle bilag, som du kan fremvise ved tilsyn. 

Afmærkning

Afmærk vejarbejder skal ske efter gældende regler.

Frist og sagsbehandling
Send din ansøgning til os senest 14 dage før, du vil ændre en adgang/overkørsel. Vi behandler normalt ansøgninger indenfor 14 dage. Vi vurderer ansøgningerne ud fra:

  • Trafikale forhold
  • Trafiksikkerhedsmæssige forhold
  • Fremtidsplaner
  • Lokalplaner, eventuelle deklarationer mv.

Containere og andet materiel

Du skal have tilladelse til at stille skurvogne, stilladser, brændelæs og lignende på vejarealer. Vejenes primære formål er trafik også kaldet "almindelig råden". Hvis vejene skal bruges til andet formål, er det "særlig råden". Lovgrundlaget for særlig råden over vejareal findes i henholdsvis lov om offentlige veje § 102. og lov om private fællesveje § 49. 

Private, kommunale og statslige veje
Vejdirektoratet administrerer motorveje og statsveje. Skal du opstille materiel på Motorring 3 eller Frederikssundsmotorvejen, skal du derfor søge tilladelse hos Vejdirektoratet. Glostrup Kommune administrerer alle kommunale veje, stier, fortove og rabatter samt private fællesveje i Glostrup. Skal du opstille materiel her, skal du derfor først have tilladelse fra Glostrup Kommune. Søg digitalt via borger.dk. eller Virk.dk. Du kan få hjælp hertil i kommunens borgerservice på rådhuset.

Krav til placering og afmærkning
Som udgangspunkt skal materiel anbringes på selve vejen og på en sådan måde, at det fortsat er muligt for trafikken at passere. Containere skal være forsynede med reflekser. I lygtetændingstiden skal den være markeret med hvide, blikende lygter. Se bekendtgørelse om anbringelse af beholdere og lignende genstande på vej. Udfører du selv arbejdet, skal Glostrup Kommune godkende udførelsen. Hav altid en kopi af tilladelsen og eventuelle bilag, som du kan fremvise ved tilsyn.

Affald, byggematerialer, grus mv.

Du skal have tilladelse til at anbringe affald, byggematerialer, grusdynger mv. på både offentlige og private fællesveje, stier, fortove og rabatter. Vejenes primære formål er trafik også kaldet "almindelig råden". Hvis vejene skal bruges til andet formål, er det "særlig råden". Lovgrundlaget for særlig råden over vejareal findes i henholdsvis lov om offentlige veje § 102. og lov om private fællesveje § 49. 

Private, kommunale og statslige veje
Vejdirektoratet administrerer motorveje og statsveje. Skal du opstille materiel på Motorring 3 eller Frederikssundsmotorvejen, skal du derfor søge tilladelse hos Vejdirektoratet. Glostrup Kommune administrerer alle kommunale veje, stier, fortove og rabatter samt private fællesveje i Glostrup. Skal du opstille materiel her, skal du derfor først have tilladelse fra Glostrup Kommune. Søg digitalt via borger.dk eller virk.dk. Du kan få hjælp hertil i kommunens borgerservice på rådhuset.

Krav til placering og afmærkning
Som udgangspunkt skal bunker af grus, affald, byggematerialer eller andet anbringes på fortovet og på en sådan måde, at det fortsat er muligt for gående at passere. Husk at gående med barnevogne og gangbesværede med rollator også skal kunne komme forbi. 

Afmærk materialet som beskrevet i  Håndbog for afmærkning af vejarbejder. På kommunens materielgård kan du ofte låne afmærkningsmateriel. Du skal selv hente og aflevere afmærkningsmateriellet og kan låne det i op til 14 dage. Kontakt materielgården på tlf. 43 23 61 00. Udfører du selv arbejdet, skal Glostrup Kommune godkende udførelsen. Hav altid en kopi af tilladelsen og eventuelle bilag, som du kan fremvise ved tilsyn.

Frist og sagsbehandling
Normalt behandles ansøgninger indenfor 8 dage, men i visse situationer kan behandlingstiden være længere. Vi giver oftest tilladelse, hvis du anbringer materialet, så det ikke er til fare eller gene for trafikken. Har du spørgsmål om anbringelse af affald eller andet på vejarealer, kan du kontakte Center for Miljø og Teknik på: anlaeg@glostrup.dk eller tlf. 43 23 63 74.

Arrangementer på veje

Du skal have tilladelse til midlertidigt at råde over vejareal til cykelløb, vejfester, gadeteater, loppemarkeder, cirkus og andet.

Private, kommunale og statslige veje
Vejdirektoratet administrerer motorveje og statsveje. Skal du opstille materiel på Motorring 3 eller Frederikssundsmotorvejen, skal du derfor søge tilladelse hos Vejdirektoratet. Glostrup Kommune administrerer alle kommunale veje, stier, fortove og rabatter samt private fællesveje i Glostrup. Skal du opstille materiel her, skal du derfor først have tilladelse fra Glostrup Kommune. Søg digitalt via borger.dk eller virk.dk. Du kan få hjælp hertil i borgerservice på rådhuset.

Krav til arrangementer
Normale betingelser for arrangementer på veje er, at de skal være åbne for beboer- og udrykningskørsel. Hav altid en kopi af tilladelsen og eventuelle bilag, som du kan fremvise ved tilsyn. Arrangementet skal være afmærket ved hjælp af skilte mv. og vejen skal ryddes op og rengøres efter arrangementet.

Afmærk materialet som beskrevet i  Håndbog for afmærkning af vejarbejder. På kommunens materielgård kan du ofte låne afmærkningsmateriel. Du skal selv hente og aflevere afmærkningsmateriellet og kan låne det i op til 14 dage. Kontakt Materielgården på tlf. 43 23 61 00. 

Frist og sagsbehandling
Send din ansøgning senest 4 uger før du planlægger at afholde et arrangement på vejareal. Som regel behandler vi ansøgninger i løbet af 14 dage. På lokale veje med primært lokal trafik giver vi normalt tilladelse til vejfester og arrangementer, der varer ½-1 døgn. På større veje giver vi normalt ikke tilladelse til afholdelse af arrangementer. Har du spørgsmål om anbringelse af affald eller andet på vejarealer, kan du kontakte os på: anlaeg@glostrup.dk , tlf. 21 34 14 33 eller 29 43 65 17.

Stadepladser og udeservering

Det er muligt at søge om stadepladser og udeservering på kommunale vejarealer og i kommunale parker. Dog gælder der nogle regler, som er beskrevet nedenfor. Hvis du ønsker at benytte et privat areal, så må du kontakte grundejeren.

For stader og udeservering på kommunalt vejareal og i kommunale parker gælder kommunens Regulativ for stadepladser og udeservering og Regulativ for erhvervsaffald. Begge skal overholdes. Desuden skal statens gældende 'Bekendtgørelse om affald' også overholdes (link til det findes ved at klikke her).

Nedenfor kan du læse om stadepladsarealer, ansøgning, udeservering, takster, frister og sagsbehandlingstid.

Søg om stadeplads eller udeservering
Ønsker du at indgå en lejeaftale om en kommunal stadeplads i Glostrup Kommune, skal området være omfattet af regulativet. Hvis du ønsker en stationær stadeplads, så kan du kun søge om et af de listede nedenfor, hvis det er ledigt. Hvis du vil indgå en lejeaftale om en mobil stadeplads, så kan der også søges om det, på andre steder end de listede. Der gælder yderligere og andre ting, hvis du vil søge om en mobil stade på Banegårdspladsen. Se nærmere længere nede. Uanset hvad så skal du sende en skriftlig ansøgning til anlaeg@glostrup.dk.

Ansøgningen skal indeholde disse oplysninger: 

- Ansøgers fulde navn, firmanavn og CVR-nummer 

- kort beskrivelse af hvilken type stadeplads du søger om (mobil, stationær og f.eks. typen af stade (pølsevogn,...). Ved mobil menes at konstruktionen er transportabel.

- certifikat på staden med indhold jf. gældende Bygningsreglement eller de samme tekniske oplysninger på anden vis.

- indtegn på et kort eller luftfoto, hvor du ønsker stadepladsen placeret.

- en eller flere tegninger/fotos, der viser målene på stadepladsen inkl. dør(e) og salgsåbning(er).

- ønsket lejeperiode. 

- hvilke åbningstider der ønskes. En mobil stade skal køres væk udenfor åbningstid.

- om du har behov for el, det er dog ikke muligt at tilbyde alle steder. Vær obs på at der ikke må anvendes en støjende generator. 

- vandforsyning til mobile stader er ikke muligt at få.

- sende fotos eller lignende, der viser hvordan den ser ud. 

- hvis staden er mobil, så skal der beskrives og vises, hvor der er den nødvendige plads og mulighed for at staden kan komme til og fra stadepladsen. Der kan være begrænsninger i, om og hvor overkørsler må ske.

- hvad du vil sælge fra den

 

* Det koster penge at få en byggetilladelse, men er gratis, hvis du ikke kan få den. Det tager tid at behandle din ansøgning. Du kan først søge om byggetilladelse, når du er godkendt som lejer af en stadeplads.

Det kan være nødvendigt, at du sender yderligere informationer eller præciseringer med i din ansøgning.

Hvis du søger om udeservering, så skal du sende mange af de ovenstående informationer ind til mailen anlaeg@glostrup.dk. Husk at udeservering skal være i direkte tilknytning til eksisterende restauration eller andet udskænkningssted. Foto(s), farve- og materialebeskrivelse af inventar skal sendes ind. Placering og mål på området skal fremgå af plantegningen for staden samt indtegningen på kortet.


Stadepladsarealer
På nedenstående arealer er det i dag muligt at have en stade. Har du ønsker om en anden lokalitet til en mobil stade, så er du velkommen til at søge om det:

  • Heggelunds Allé 1A: Pt. stationær stadeplads, besat.
  • Stationstorvet 1A: Pt. stationær stadeplads, besat.
  • Hovedvejen 121A: Pt. stationær stadeplads, besat.
  • Hvissinge Torv: Pt. stationær stadeplads, besat.
  • Glostrup Torv: Pt. en mobil stade, besat. Antallet begrænses bl.a. af størrelsen på Glostrup Torv og på staden samt hensynet til færdsel. Det er også muligt at leje scenen og dele af udskænkningshuset i forbindelse med arrangementer på Glostrup Torv. Elforbrug kommer oveni takst for leje.
  • Banegårdspladsen v. Glostrup Station: Pt. mobile stader, ledige. Antallet begrænses bl.a. af størrelsen på de to områder indenfor de blå indtegninger på kortet nedenfor og på staden samt hensynet til færdsel og trafiksikkerhed. OBS der gælder særlige Kort til indtegning af placering m.m. kan hentes her (indtegn indenfor de blå felter og vær obs på at inventaret ikke er vist på kortet).               

         

Staden skal være mobil i form af en transportabel konstruktion.

det lille klinkeareal er opsigelsesfristen er 5 måneder. Staden må kun holde der i åbningstiden og den skal være selvforsynende med el og vand. På klinkearealet må der ikke køres med personbiler eller tungere køretøjer.

gruspladsen er opsigelsesfristen er 5 måneder, da det er et byomdannelsesområde. Inventaret kan ikke flyttes, så placeringen skal finde sted mellem dette. Der må forventes flere stadepladser her.

Staden skal tilbyde mad og/eller drikke, som egner sig til take away. Det er en fordel, hvis der holdes åbent i mange timer og særligt i myldretiden. Oveni lejeprisen kommer udgifter til etablering af vand samt forbrug af vand og el. Du kan søges om dispensation for at få tilhørende udeservering.

Ud over ovenstående indhold til din ansøgning, så skal den også indeholde følgende, hvis du søger om at få lov til at stå på gruspladsen:

  • Skriv om stadepladsen køres væk udenfor åbningstid og i så fald hvordan. Vær obs på, at hvis du vil holde på samme sted uafbrudt i mere end 6 uger, så kræver det at du kan få en byggetilladelse*
  • Skriv om du har behov for vand samt om din vogn er forberedt til det. OBS Lejer skal dog afholde alle udgifter til etablering, tilslutning, forbrug ect. Glostrup Kommune står for at det udført, hvis det er muligt. 
  • Hvis du har behov for el, så er det kun muligt at søge om en placering i nærheden af de 3 eludtag (CEE-stik).

* Det koster penge at få en byggetilladelse, men er gratis, hvis du ikke kan få den. Det tager tid at behandle din ansøgning. Du kan først søge om byggetilladelse, når du er godkendt som lejer af en stadeplads.

Hvis du har spørgsmål, så skal de sendes til e-mailen anlaeg@glostrup.dk eller du kan ringe på tlf. 43 23 61 74.

Takster for længere leje (indeksreguleres løbende)
For lejeaftaler indgået fra 2011 er taksterne for leje af stadepladser mm. på offentlige veje og i kommunale parker i 2022:

  • Mobilt stade (særlige ugedage): 4.800 kr./år/ugedag 
  • Mobilt stade (alle dage): 17.999 kr./år
  • Stationært stade: 23.998 kr./år
  • Kommercielt sæsonbetingede aktiviteter, f.eks. juletræs- og fyrværkerisalg (min. 1 uge og max 1 mdr.): 6.000 kr./dag (50% rabat fra dag 15 og frem) 
  • Mobilt gadesalg (omførsel): 3.600 kr./år
  • Udeservering: Gratis, men der skal søges om tilladelse.

Takster for kortere leje (indeksreguleres løbende)
For en række aktiviteter af kortere varighed gælder følgende takster:

  • Mobilt stade (ca. 4 x 6 m): 720 kr./ dag
  • Mobilt stade (ca. 4 x 6 m): 2.880 kr./ uge
  • Leje af hele Glostrup Torv: 1.441 kr./ dag
  • Leje af hele Glostrup Torv: 5.759 kr./ uge
  • Leje af stadepladser til kommunalt arrangerede loppemarkeder: 145 kr./ dag
  • Arrangement eller salg af kommerciel karakter f.eks. cirkus: 2.500kr./dag

Depositum (indeksreguleres løbende)
For arrangementer af kommerciel karakter opkræves der depositum: 0-15.000kr. afhængig af aktiviteten.

 

Leje af scene og udskænkningshus på Glostrup Torv følger ovenstående takster og retningslinjer. Scene og udskænkningshus tæller hver som 1 stade. Taksterne er momsfri. De indeksreguleres ud fra Kommunernes Landsforenings pris og lønskøn. Velgørende og/eller almennyttige arrangementer, er fritaget for betaling, hvis de ikke er kommercielle. De kræver dog stadig tilladelse til lån af vejareal.


Frist og sagsbehandlingstid
Ansøgninger om stadepladser og udeservering skal ofte forelægges Glostrup Kommunes Miljø-, Teknik- og Ejendomsudvalg. Derfor kan vil det som regel tage os omkring af 2-3 måneder at behandle sagen.

Plakater og bannere

Du kan reklamere for dit offentlige arrangement ved at hænge plakater op langs veje. Det kræver dog forudgående tilladelse fra Glostrup Kommune samt at du følger vores regulativ for plakater på vejareal. Du skal ikke have tilladelse til at opsætte valgplakater.

Søg om tilladelse til opsætning
Ønsker du at opsætte plakater eller bannere i forbindelse med et arrangement, så skriv til anlaeg@glostrup.dk. Vedhæft gerne foto af, hvor du ønsker at ophænge plakater og oplys så mange detaljer som muligt.

Krav til opsætning og størrelse 
Du må som udgangspunkt tidligst opsætte plakater 3 uger før arrangementet. Plakaterne skal være forsvarligt fastgjort og sørge for at fjerne både plakater og alle materialer brugt til opsætning senest 5 dage efter arrangementet er afholdt.

Hvis du har brug for at stille en container, et stillads eller et brændelæs op, eller dit behov vedrører fx grus, byggematerialer, lifte, vejfester, skiltning eller loppemarkeder m.m., og det kun berører en mindre vej i et kort tidsrum, kan du søge vejbestyrelsen om tilladelse til at råde over et vejareal.

Vejdirektoratet er vejbestyrelse for statsvejene, mens kommunalbestyrelsen er vejbestyrelse for kommunevejene. Kommunalbestyrelsen er også vejmyndighed for de private fællesveje.

Du kan også søge i Central vej- og stifortegnelse (CVF) på Vejdirektoratets hjemmeside. Her kan du få vist alle statsveje og de fleste kommuneveje, og få oplyst hvem, der er vejbestyrer.

Tilladelse til at råde over private fællesveje i by og bymæssigt område

Du skal være opmærksom på, at du kun kan udnytte en tilladelse fra kommunen eller Vejdirektoratet, hvis du også har aftalt det med vejarealets ejer.

Hvis du er i tvivl om, hvem der ejer vejarealet, kan du spørge kommunen.

Du skal ansøge digitalt

Fra 1. december 2014 skal du ansøge digitalt om enten tilladelse til at råde over vejarealer ved materiel eller arrangementer, eller ved gravetilladelse.

Det er vigtigt, at det, der bliver anbragt på vejarealerne, ikke er til fare for den øvrige færdsel. Hvis du glemmer at søge om tilladelse, er det en overtrædelse af færdselsloven, vejloven eller privatvejsloven.

Hvad er et vejareal?

Et vejareal omfatter både kørebane, cykelsti, fortov, gågader, rabatter og torve. Det afgørende er ikke, hvordan vejarealet ser ud, men om vejbestyrelsen/vejmyndigheden administrerer arealet som del af vejen. Spørg kommunen, hvis du er i tvivl.

Du kan søge om tilladelse til midlertidig råden over vejareal, fx til cykelløb, demonstrationer, gadeteater, musikarrangementer, vejfest, loppemarked eller lignende, hvis kommunen finder det færdselsmæssigt forsvarligt.

Hvis du ønsker at stille materiel op, som fx en container, skurvogn, flyttebil, stillads, brændelæs og lignende på et vejareal, skal du have en tilladelse, inden du må gå i gang.

Hvis du har et ønske om at sætte et skilt op i dit lokalområde, der som en service viser vej i trafikken, skal du ansøge Vejdirektoratet om at de sætter skiltet op. Det er Vejdirektoratet, der betaler skiltet og opsætningen af skiltet. Du kan ansøge digitalt om at få sat et skilt op.

Skiltet skal være trafikalt begrundet

Det gælder som hovedprincip for almindelig servicevejvisning, at skilte kun sættes op, når der er en trafikal begrundelse, fx at tage hensyn til trafiksikkerheden eller afviklingen af trafikken, så trafikanterne bliver informeret tydeligt og i god tid, for fx at undgå, at de kører forkert eller laver en pludselig opbremsning mv.

Hvad skal skiltet vise?

Skiltene kan fx vise vej til ikke-geografiske mål som:

  • terminalmål, offentlige og private institutioner og virksomheder, såsom hospitaler, idrætsanlæg, kulturhuse, industriområder og offentlige og private virksomheder mv.
  • overnatningsmål og spisesteder nær ruten. Vejvisningen opsættes primært som symbol
  • fritids- og turistmål som fx naturområder, sportsanlæg, badesteder, kirker, golfbaner, fiskesøer mv.
  • lokale seværdigheder og nationale seværdigheder. For at blive optaget som en lokal- eller national seværdighed er der i bekendtgørelsen fastsat nærmere kvalitetskrav.
  • Vejdirektoratet om almindelig servicevejvisning

Hvis du ønsker at grave i en offentlig vej eller en privat fællesvej i by og bymæssigt område, skal du søge vejbestyrelsen/vejmyndigheden om tilladelse, før du begynder arbejdet.

Det er en god ide at ringe til kommunen eller søge oplysning på kommunens hjemmeside i god tid forinden, således at du kan høre nærmere om, hvad du skal gøre for at få tilladelse.

  • på kommunale veje, stier, fortove og rabatter og private fællesveje i byzonen er det kommunen
  • på private veje i landzonen er det private ejere
  • på motorveje og statsveje er det Vejdirektoratet

Du skal søge digitalt, når du skal ansøge om enten tilladelse til at råde over vejarealer ved materiel eller arrangementer, eller ved gravetilladelse.

Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice.

Der ikke bindende regler om hvor lang tid der går, før du får svar. Det bedste er at henvende dig til kommunen eller Vejdirektoratet og spørge.

Når du får bevilget tilladelsen, får du også besked om hvor lang tid den gælder.

Hvis du vil etablere en adgang fra din ejendom til en statsvej, skal du have Vejdirektoratets tilladelse. Det kræver også Vejdirektoratets tilladelse at ændre eller udvide en eksisterende adgang til en statsvej. Du kan ansøge digitalt om adgang til en statsvej fra din ejendom.

Det kan tage op til syv uger før du får svar på din ansøgning.

Adgangsbegrænsning

Mange statsveje er pålagt såkaldte adgangsbegrænsninger, som er tinglyst på de ejendomme de gælder for. Adgangsbegrænsningen har til formål at sikre trafiksikkerheden på vejstrækningen. Det gør man ved at regulere hvor mange adgange der må være til vejen, og hvordan adgangene må benyttes.

Er din ejendom pålagt en adgangsbegrænsning skal du kontakte Vejdirektoratet hvis du vil ændre eller udvide anvendelsen af din ejendom, fx ved at åbne en virksomhed på din ejendom.

Hvad er en vejbyggelinje?

Der er tinglyst byggelinjer på næsten alle statens veje. Vejbyggelinjer skal sikre, at der er mulighed for at udvide vejen til en større bredde eller til at lave andre ændringer af hensyn til trafikken. På denne måde undgås det, at værdifulde byggerier mv. opføres tæt på vejen, og i værste fald skal nedrives, hvis vejen på et tidspunkt skal udvides.

Vejbyggelinjer kan også være pålagt af trafiksikkerhedsmæssige grunde.

Undersøg om din ejendom er pålagt en vejbyggelinje

Hvis din ejendom ligger ud til en statsvej, og du har planer om:

  • at opføre nyt byggeri eller lave en om- eller tilbygning
  • at anbringe faste genstande, reklamestandere eller lignende
  • at udføre ledningsarbejder
  • at opføre en støj- eller jordvold, støjskærm eller
  • at anlægge P-pladser, interne veje eller udstillingsarealer mv.

Så skal du kontakte Vejdirektoratet for at undersøge om din ejendom er pålagt en vejbyggelinje.

Hvis du ønsker at lave en ændring inden for det areal, som er pålagt vejbyggelinje, skal du ansøge om tilladelse fra Vejdirektoratet. Det kan du gøre digitalt.

Det kan tage op til syv uger, før du får svar fra Vejdirektoratet.

Hvis du vil klage over en kommunal afgørelse, kan du klage til Vejdirektoratet inden for den fastsatte klagefrist, det vil sige senest fire uger efter modtagelsen af kommunens afgørelse.

En klage over Vejdirektoratets afgørelse kan ske til Transport- og Boligministeriet.

  • husk, at en tilladelse ikke omfatter parkering af køretøjer
  • husk, at det er ejeren af fx containeren, der skal søge om tilladelse – ikke lejeren
  • husk en kopi af tilladelsen med bilag altid skal opbevares og kunne fremvises.
Skrevet af borger.dk
og Glostrup Kommune