pneumokokker

Gratis vaccination mod pneumokokker til borgere i særlig risiko

Du har mulighed for at få en gratis vaccination mod pneumokokker, hvis du er i særlig risiko. Kontakt din egen læge.

 

Hvad er pneumokokker?

Pneumokokker er en gruppe bakterier, der i visse tilfælde kan være årsag til sygdomme som lungebetændelse, hjernehindebetændelse og blodforgiftning. For at undgå, at sårbare borgere bliver syge af pneumokokker, mens de også er i risiko for at blive syge af ny coronavirus (COVID-19), har Folketinget og regeringen besluttet at gøre vaccinationen gratis for en række borgere.  

 

Hvem kan få en gratis vaccination mod pneuomkokker?

Du har mulighed for at få en gratis vaccine mod pneumokokker, hvis du er i særlig risiko.

Borgere i særlig risiko er:

  • personer, der er fyldt 65 år
  • børn med udvalgte kroniske sygdomme
  • andre, som er i særlig risiko

Hvis du tilhører en af de nævnte grupper, så anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du kontakter din læge og bestiller tid til vaccination.  

 

Hvorfor er vaccinen blevet gratis for nogle?

Efter en sundhedsfaglig anbefaling fra Sundhedsstyrelsen har Folketingets partier og regeringen vedtaget en ny vaccinationspakke. Tilbuddet om gratis vaccination mod pneumokokker til alle, der er fyldt 65 år, børn med visse kroniske sygdomme og andre borgere, som er i risiko, er en del af den nye ordning.

Årsagen til den nye vaccinationspakke er, at det er vigtigt at personer i særlig risiko beskyttes mod alvorlige sygdomme.  

 

Vil du vide mere?

Er du i tvivl om du er i særlig risiko, eller ønsker du blot at vide mere om pneumokok-vaccinationen, kan du læse mere på Sundhedsstyrelsens og Ældre Sagens hjemmesider.

Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Ældre Sagens hjemmeside

Åbningstider
Telefontider
Senest opdateret 04.02.2022