Økonomisk tilskud til kontingent (fritidspasordning)
Har du eller din familie udfordringer med at skulle betale kontingent eller lign. så kontakt gerne fritidsvejlederen på fritidsvejleder@glostrup.dk
Kriterier for tilskud til kontingent (fritidspas)
Målgruppe
Fritidspasordningen er målrettet børn og unge i alderen op til 17 år, som ikke har et aktivt fritidsliv, og som er bosat i Glostrup Kommune. Målgruppen er kendetegnet ved at have familieforhold, der af enten sociale, kulturelle eller økonomiske forhold ikke har ressourcer til at tilbyde barnet et aktivt fritidsliv.
Hvem kan søge?
- Kontingentstøtten/fritidspasset kan søges af familier, der af enten sociale, kulturelle eller økonomiske årsager ikke kan give deres barn muligheden for et aktivt fritidsliv.
- Barnet eller den unge vil typisk være henvist til ordningen af en fagperson, sagsbehandler eller lærer/pædagog.
- Tildelingen af støtte vil blive baseret på en individuel vurdering af den enkelte ansøger med henblik på en vurdering af behov og nødvendighed. Ved kontingentstøtte vil der være et særligt fokus på om ansøger er på overførselsindkomst, enlig forsørger mv.
Hvad kan der søges til?
- Der kan søges støtte til kontingent til foreninger, klubber, ikke organiserede fritidstilbud og kulturinstitutioner.
- I særlige tilfælde kan der bevilges støtte til børn og unge, der ønsker at være aktive i en forening/fritidsaktivitet uden for Glostrup Kommune, såfremt barnets/den unges aktivitetsønsker ikke kan imødekommes inden for kommunens grænser.
- Hvis barnet/den unge ønsker at gå til en fritidsaktivitet, men ikke har kendskab til, hvad der er af muligheder, kan kommunens fritidsvejleder/fritidsguide kontaktes: fritidsvejleder@glostrup.dk
- Der kan ikke søges tilskud til SFO og kommunal fritidsklub samt kommercielle tilbud (fx fitnesscentre).
- Der kan som udgangspunkt ikke søges tilskud til udstyr og stævner, medmindre dette ligger implicit i kontingentet. Her henvises i stedet til kommunens pulje for tilskud til udstyr og stævner.
Hvor meget kan søges?
Der kan maximalt ansøges om 1.500 kr. til kontingent pr. barn/ung pr. år.
Ansøgningsprocessen
- Der er løbende ansøgningsfrist til fritidspasordningen og ansøgeren kan forvente svar senest 14 dage efter, ansøgningen er modtaget.
- Fritidspasordningen søges via denne online ansøgningsformular
- Fritidsguiden indkalder som udgangspunkt til en samtale med forældre og barn, hvor behov og nødvendighed afklares.
- Ansøgningerne behandles løbende af fritidsguiderne og støtten tildeles så længe, der er penge i puljen.
- Ansøgning om støtte skal altid baseres på forældres eller værges samtykke.
- Midlerne udbetales som udgangspunkt til forældre til barnet eller den unge, som refusion til udlæg. Udbetalingen sker på baggrund af dokumentation. Hvis forældrene ikke har mulighed for udlæg, kan kontingentbetalingen foregå sammen med fritidsguiden.
- Der arbejdes på en model for, at kontingentstøtten i nogle tilfælde kan ske mellem kommune og forening /kulturinstitution.
Opfølgning på Fritidspasordning
Fritidsguiderne følger løbende op på, om børn og unge, der har opnået støtte, fortsat er aktive i det konkrete tilbud. Hvis barnet ikke længere er aktivt, frafalder støtten. Der kræves ikke tilbagebetaling.
Du kan ansøge om tilskud til kontingent her
Økonomisk støtte til udstyr og stævner
Glostrup Kommune har en pulje, som kan søges til støtte til udstyr og stævner.
Kriterierne for at søge puljen er følgende:
Målgruppe
- Støtteordningen er målrettet børn og unge i alderen 5-17 år fra økonomisk trængte familier, som er bosat i Glostrup Kommune.
- Man er berettiget til støtte, hvis støtten er en forudsætning for barnets deltagelse i et aktivt fritidsliv
Hvem kan søge
- Puljen kan søges af godkendte foreninger / formelle grupper eller kulturinstitutioner i Glostrup Kommune eller af forældre/hverve til barnet/den unge.
- Børn og unge vil typisk være henvist til puljen af en fagperson eller en træner/underviser i fritidstilbuddet.
- I særlige tilfælde kan der bevilges støtte til børn og unge, der er aktive i foreninger/fritidsaktiviteter uden for Glostrup Kommune, såfremt barnets/den unges aktivitetsønsker ikke kan imødekommes inden for kommunens grænser.
- Støttes gives ikke til foreninger, men til børn og unge. Det vil sige at der ikke kan søges til udstyr til foreningsbrug, men til individuel brug – fx fodboldstøvler, sportstøj eller leje af musikinstrument.
- Tildelingen af tilskud vil blive baseret på en individuel vurdering af den enkelte ansøger med henblik på en vurdering af behov og nødvendighed. (fx har den enkelte behov for støtte og er udstyret/stævnet, der søges om tilskud til nødvendigt for aktiviteten)
- Hvis barnet/den unge ønsker at gå til en fritidsaktivitet, men ikke har kendskab til hvad der er af muligheder, kan kommunens fritidsvejleder kontaktes fritidsvejleder@glostrup.dk
Hvor meget kan søges
- Der kan maximalt ansøges om 1000 kr. til udstyr pr. barn/ung pr. år.
- Der kan maksimalt ansøges om 1000 kr. til tilskud til stævner pr. barn/ung pr. år.
- Der kan maksimalt være 30% af foreningen/holdet der får støtte.
Er du forældre/hverve, der ønsker at søge om tilskud til udstyr og stævner på vegne af dit barn, kan du søge her.
Er du fagperson/kontaktperson, som ønsker søge om tilskud på vegne af et barn/en ung, kan du søge her. (Husk at ansøgning kræver forældres samtykke).
Skriv til fritidsvejleder@glostrup.dk for at høre om puljen.