Som forælder sørger du selv for dit barns transport til og fra folkeskole.

Folkeskoleloven har dog undtagelser: Hvis der er lang afstand til skole, trafikfarlig skolevej eller hvis befordring er nødvendig for, at et barn med sygdom kommer i skole.

 

Befordring pga. afstand

  • Børn i børnehaveklasse, 1., 2., og 3. klasse, der har længere end 2,5 km til skole
  • Børn i 4., 5. og 6. klasse, der har længere end 6 km til skole
  • Børn i 7., 8. og 9. klasse, der har længere end 7 km til skole
  • Børn i 10. klasse, der har længere end 9 km til skole

Der bevilges som udgangspunkt ikke befordring pga. afstand til og fra SFO, privatskoler eller folkeskoler uden for kommunen, medmindre barnet er visiteret til et skoletilbud uden for kommunen. 

 

Befordring pga. trafikfarlig skolevej

  • Børn, uanset klassetrin, der har kortere skolevej end ovenfor nævnt, men hvor kommunen evt. på baggrund af politi eller vejmyndighed vurderer, at hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør befordring påkrævet

Der bevilges som udgangspunkt ikke befordring pga. trafikfarlig skolevej til og fra SFO, privatskoler eller til folkeskoler uden for kommunen, medmindre barnet er visiteret til et skoletilbud uden for kommunen.

 

Sygdom

  • Børn med sygdom, hvor befordring er nødvendig for at komme i skole. Det omfatter også unge på ungdomsuddannelser. Kontakt Center for Børn, Unge og Familier på telefon 2912 9073 for at ansøge om befordring pga. sygdom

 

Ansøgning

Du søger om befordring for det kommende skoleår ved at printe og udfylde nedenstående skema. Det udfyldte skema skal afleveres til skolen senest den 15. juni.

Bevilling af befordring gælder kun ét skoleår ad gangen, så du skal søge for hvert nye skoleår.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Center for Børn, Unge og Familier på telefon 2912 9073 eller spørge på dit barns skole.

Ansøgning om befordring pga. sygdom sker ved henvendelse til Center for Børn, Unge og Familier 2912 9073.

 

Skema til ansøgning om transport

Du søger om befordring for det kommende skoleår ved at printe og udfylde skemaet, som findes nedenfor. I skemaet står, hvordan det afleveres til skolen senest den 15. juni.

Ansøgningsskema om transport til Nordvang

Ansøgningsskema om transport til Skovvang

Ansøgningsskema om transport til Vestervang

Ansøgningsskema om transport til Søndervang